Docent i matematikkdidaktikk Arne Engström ved Karlstad Universitet er svensk representant for European Council for High Ability (ECHA), og har samme rolle i Sverige som jeg har i Norge. I går sendte han meg et debattinnlegg om de svenske «spetsgymnas» – altså faglige gymnas etter modell av idrettsgymnasene. I Norge har enkelte ivret for denne type løsninger, men svaret fra bestemmende hold har vært et rungende «NEI». – I Sverige derimot har «spetsgymnas» vært en forsøksordning siden skoleåret 2009-2010. Det svenske Skolverket har nå gjort en evaluering av ordningen, og det ser ut til at konklusjonen er at disse bør gjøres permanente.

Arne Engstrøm spør seg om ikke disse «spetsgymnas» bare er et sidespor og mer et uttrykk for «politikernes berøringsangst for begavelser». – En angst jeg tror mange i også i den norske politikerskare må ha dratt med seg inn i Stortingets korridorer. Ihvertfall er vi i Norge og Sverige nå sørgelig alene i Europa om å mangle gode og spesifikke tiltak for å hjelpe evnerike elever til å trives i skolen. – Man skulle tro det var på tide å kvitte seg med spøkelser fra 70-tallet og begynne å anerkjenne at ALLE elever har et behov for å få utvikle seg faglig på skolen. (?!)

Nuvel.

Tilbake til Arnes artikkel. Etter å ha lest Skolverkets rapport er han skepisk til «spetsgymnasierna» og hvor gode de egentlig er for elevene. – «Situationen för begåvade elever i den svenska skolan är bekymmersam – se mina tidigare artiklar på Newsmill, här och här. – sier Arne. Og etterlyser tiltak som kan ivareta elevenes læringshunger på ALLE skoler:

Låt oss starta en förutsättningslös diskussion hur våra begåvade barn och ungdomar i skolan kan ges ledning och stimulans att nå (mycket) längre i skolarbetet. Det måste bli en uppgift för alla skolor. 

Jeg anbefaler deg å se hele innlegget her: Spetsgymnasierna är ett stickspår – Artikel av Arne Engström – Newsmill.

Eksempler på skoletiltak for evnerike barn

Arne Engstrøm kommer med noen interessante eksempler på skoletiltak for evnerike barn fra Tyskland (som har kommet mye lengre enn oss i Norge og Sverige på dette området). Jeg vil gjerne legge til at våre svenske venner (og vi i Norge) gjerne kan se til Danmark for et godt eksempel på hvordan man kan ivareta læringshungrende elever.

Som tidligere nevnt er Da Vinci Linjen i Esbjerg kommune en linje som er et tiltak for «skolemotiverede og underpræsterende elever på 7.-9. klassetrin.

Etter tre år med forsøksvirksomhet kom skoleforskerne Kirsten Baltzer og Poul Nissen nylig med en evalueringsrapport fra prosjektet. Dette er noen av resultatene forskerne viser til:

• Eleverne sætter stor pris på undervisningen, hvor de oplever sig fagligt udfordret og kan få støtte til at magte udfordringerne.
• De oplever samtidig et læringsmiljø, hvor det er accepteret og værdsat at interessere sig for sin skolefaglige udvikling og tale med ligesindede kammerater om det.
• Dertil kommer, at de værdsætter coachordningen (kommentar: en ordning som skal hjelpe eleven faglig og sosialet).
  Primært fordi den tager udgangspunkt i elevens behov, det være sig fagligt, socialt eller personligt. (Eleverne er tydeligt bevidste på forskellen på de lovbestemte sko-le/hjem-samtaler og coaching. De første opleves – uanset hvor godt de måtte fungere – som centrerede om skolens behov, medens coaching fokuserer på elevens behov.

Og ikke minst:

Den udfordrende undervisning er gennemført inden for principperne for potentialeorienteret undervisningsdifferentiering, hvor elevernes behov for at arbejde sig hurtigt gennem fagligt indhold og niveauer frem til ekspertniveau, til fulde imødekommer deres læringsbehov. Det kommer måske en smule bag på eleverne, at arbejde på højt fagligt niveau indebærer selvstændighed, målrettethed og vedholdenhed i forhold til den stillede opgave. Når det er accepteret, vokser de til gengæld med opgaverne og oplever stor personlig tilfredsstillelse derved. Lærernes engagement er kombineret med en faglig viden og sensitivitet, der har gjort det muligt at arbejde med de udvidede principper. Lærerne på Da Vinci Linjen har udviklet en fælles forståelse af undervisningsdifferentiering, der kan fungere som en bærebølge for arbejdet med at udfordre skolemotiverede, dygtige elever.

Og videre sier forskerne:

Da Vinci Linjen arbejder inden for rammerne af Folkeskoleloven, og erfaringerne med potentialeorienteret undervisningsdifferentiering kan anvendes til læremotiverede og fagligt velfunge-rende elever i almindelige klasser i folkeskolen (Nissen & Baltzer, 2011). Da Vinci Linjen kan på den måde tjene som en slags laboratorium for udvikling af differentieringsprincipper.

For å lese hele rapporten fra Da Vinci Linjen – se her. Og skolen der linjen ligger – Blåbjerggårdskolen – finner du her.

—————————-

For å lese mer om «potensialeorientert undervisningsdifferensiering» – se boken «Talent i skolen» som kom på norsk høsten 2012.

Et annet eksempel fra Danmark – Poul Nissens forskning på talentklasser finnger du her, og artikkelen «Slik får talentene det gøy i skolen» her.