Husker du boken ”Talent i skolen”? Den ble utgitt i Danmark i 2011 og kom på norsk i 2012. Nå har forfatterne kommet med en oppfølger hvor de går videre på de samme spor som i den første boken, nemlig hvordan en inkluderende skole kan ivareta elever med sterke evner og talenter.

Boken «Dygtig, dygtigere, dygtigst» er skrevet av tre av Danmarks ledende fagpersoner når det gjelder evnerike elever og talentutvikling i skolen:

• Kirsten Baltzer er lærerutdannet, cand.pæd.psych., ph.d. og har i en årrekke forsket på evnerike barn og talentutvikling
• Ole Kyed er lærerutdannet, cand.pæd.psych. og autorisert psykolog med mange års erfaring som skolepsykolog og privatpraktiserende psykolog.
• Poul Nissen er lærerutdannet, cand. pæd. psych., dr. phol., autorisert psykolog, spesialist og supervisor i klinisk psykologi og psykoterapi samt privatpraktiserende psykolog. Han har i senere år arbeidet med effektforskning – bl.a. i forbindelse med evnerike barn.

Alle de tre forfatterne har skrevet en lang rekke bøker og artikler om emnet tidligere (se her), og nå har de altså kommet med en ny bok som skal bidra til at danske lærere også kan ivareta evnerike elever i den nye danske Folkeskole. ”Inklusion” (eller på norsk «inkludering») innebærer også å ivareta elever med særlige talenter og evner.

Forfatterne skriver i bokens forord:

”Traditionalet har der været stor opmerksomhed på de elever, der har vanskeligheder med ”at følge med i skolen”, og holdningen har indtil for nylig været, at eleverne i den anden ende af normalfordelingen nok skulle klare sig. Spørgsmålet er imidlertid, om de elever, som denne bog handler om, får udfordringer nok i skolen og ikke ligger som en uudnyttet ressource. Af en undersøgelse blant 15.000 elever i den københavnske skolevæsen (Theilgaard og Raaschou 2011) fremgår det eksempelvis, at ca. 20% af eleverne finder oppgaverne for lette. Den første egentlige undersøgelse vedrørende begavede og talentfulle elevers trivsel og udvikling i Danmark afslørede, at næsten halvdelen av de adspurgte elever havde flere vanskeligheder end almindeligt for alderen, og kun 10% var glade for at gå i skole (Baltzer, Kyed, Nissen og Voigt 2006; Nissen, Baltzer og Kyed 2007). Af en anden undersøgelse, hvor man i et skolevæsen havde opprettet en klasserække for elever, der søgte flere udfordringer i skolen (Nissen og Baltzer 2011) fremgik det, at mange af eleverne havde kedet sig bravt i de klasser, de kom fra – nogle endda i årevis. Nu er der ikke her tale om randomiserede undersøgelser, du fra hvilke man kan generalisere, og hvor mange begavede og talentfulde elever, der aktuelt trives eller mistrives i de danske skoler, vides ikke.”

Boken ”Dygtig, dygtigere, dygtigst” har altså fokus på elever med sterke evner/talenter, og deres faglige utfordringer og trivsel. De innledende kapitlene er forskningsbaserte, og her presiseres det hvilke elever vi her snakker om, hva vi vet om disse barna fra et pedagogisk og psykologisk perspektiv. De første fire kapitlene danner grunnlaget:

Kap. 1: Oprydning i begreber og en ny sprogbrug – hver er det, vi taler om?
Kap. 2: Hvad ved vi? Pædagogiske og psykologiske perpektiver på talentarbejde.
Kap. 3: Begavelse, emotionelle problemer og følelser.
Kap. 4: Hvordan skabes et inkluderende og stimulerende undervisningsmiljø?

 Deretter går de neste kapitlene inn på det forfatterne kaller ”Talentutvikling i praksis” og kommer med en rekke eksempler fra skolen:

Kap. 5: Undervisningsdifferentieringens ABC
Kap. 6: Teamsamarbejde og ABC-undervisningsdifferentiering
Kap. 7: Fra metaanalyser til praksisbaseret evidens – måling af elevernes læring.
Kap. 8: Velbegavede børn kan også have faglige vanskeligheder.
Kap. 9: Talentpleje – fra pionerfase til forankring i skolen

Fra kapittel 5 (”Undervisningsdifferensieringens ABC”) leser vi følgende:

«En ambisiøs skole skaper gode læringsvilkår for alle elever i hele variasjonsbredden fra de ”faglig sterke” til de ”faglig svake” (terminologien er for øvrig hentet fra Avtalen om Folkeskolereformen fra juni 2013). De faglig sterke er de talentfulle – de som kan bli de beste dersom de får lov til det. De har behov for jevnlig å få lov til å arbeide videre når de raskt har tilegnet seg basal viten og ferdigheter. I det videre arbeide har de behov for å arbeide i sitt eget tempo, stille kritiske spørsmål og fordype seg samt anvende det lærte til noe nytt og kreativt. De faglig svake elevene har bruk for struktur i arbeidet, repetisjon og tilstrekkelig tid til å oppfylle basale krav, og anvende dem i sammenhenger som ligner det basale.

I den ambisiøse skole er det nødvendig å tenke igjennom prinsippene for undervisningsdifferensiering. De skal matche en skole, som er kompetent nok til å undervise mangfoldet av elever ulikt. Skal hver enkelt elev kunne oppnå det optimale utbyttet av sin skolegang, fordres bruk av en bred vifte av undervisningsmetoder, materialer og arbeidsformer. Det krever lærere med en sikker faglig viten, som er en forutsetning for å kunne avdekke alle elevers læringsbehov, og omfattende didaktisk kompetanse, som er en forutsetning for å kunne sette inn hensiktsmessige tiltak overfor behov man avdekker hos eleven.” (min oversettelse)

Jeg har ikke hatt tid til å lese boken skikkelig igjennom enda, men det kommer (stikkord: eksamen!). Inntil videre vil jeg bare tipse om boken som har fått en god del oppmerksomhet i Danmark der man i «den nye Folkeskolen» skal bli bedre på å ivareta hele elevmangfoldet.

Boken finnes hos Dafolo forlag her:

Dygtig, dygtigere, dygtigst – talentudvikling gennem differentieret undervisning stiller skarpt på skolernes begavede og talentfulde elevers faglige udvikling og trivsel. Bogen kan læses som et bud på talentudviklende praksis i en inkluderende skole med fokus på undervisningsdifferentiering.

se Dafolo forlag: Dygtig, dygtigere, dygtigst – talentudvikling gennem differentieret undervisning. (Merk at lenken kan endres med tiden. Du kan også gå til http://www.dafolo-online.dk og taste «dygtig» inn i søkefeltet.)