Ny dansk forskningsrapport om evnerike elever

MadeInDenmark by Stuart MilesDet er gledelig at danskenes KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har gjort et dypdykk i «tilstanden» i Folkeskolen for evnerike («højt begavede») barn. Selv om våre venner i sør har hatt temaet på agendaen i lenger tid enn oss i Norge ser vi også der at det er store forskjeller mellom kommunene.

(For eksempler fra danske kommuner, se innleggene «For dygtig for folkeskolen» – fra Da Vinci Linjen i Esbjerg  og et eget virtuelt vitensenter i Gentofte: «Et eget kommunalt vitensenter om evnerike barn»).

Fra sofakroken tenker jeg i kveld også at det er interessant å observere at både i Sverige og Danmark har ulike organisasjoner på kommunalt nivå vært villige til å «ta i» temaet evnerike barn. I Sverige kom SKL (Sveriges kommuner och landsting) på banen og bidro til å etablere en felles kommunal handlingsplan for å ivareta elevgruppen (se innlegget om planen her).

KORA-rapporten

Tilbake til den danske KORA-rapporten som er finansiert av Egmont Fonden, og som har satt seg fore å «samle den eksisterende viden om, hvordan skolerne bedst støtter de højt begavede børn». Her har man gått gjennom totalt 845 danske og internasjonale studier, hvorav 30 studier er særskilt undersøkt. I tillegg har man intervjuet elever, forskere, ulike skolefolk, kommuner og noen særskilte interessenter innenfor området. Rapporten fastslår bl.a. at det er et fåtall kommuner som har særskilte tilbud for evnerike elever, og at dette har konsekvenser:

Kun få kommuner har særlige tilbud til de højt begavede børn i folkeskolen. Det betyder, at børn, der burde klare sig rigtig godt, kan ende med at blive støjende, ukoncentrerede og skoletrætte. En ny rapport, KORA har udarbejdet for Egmont Fonden, samler den eksisterende viden om, hvordan skolerne bedst støtter de højt begavede børn

KORA skriver i sin oppsummering at selv om evnerike elever sitter i hver (eller annenhver) klasse er det ikke sikkert læreren oppdager elevens evner:

Lærerne oplever måske i stedet, at de velbegavede elever er besværlige og forstyrrer undervisningen. Det sker, fordi de savner udfordringer, keder sig og ikke yder de præstationer, de har potentiale til. (KORA)

KORA henviser også til at forskning fra mange land viser at disse elevene har behov for langt større faglige utfordringer enn de normalt får, og at de skal utfordres på den «rette måde». I rapporten har de sett på effekten av seks ulike typer tiltak for evnerike elever:

  • Individuell tilpasning i klassen: Eleven går i en vanlig klasse, men får tilrettelagt undervisning på et høyere nivå enn resten av klassen.
  • Deltidstiltak: Eleven tas ut av sin vanlige klasse for å få særlig undervisning i noen timer eller dager per uke. Resten av undervisningen er de inkludert i sin vanlige klasse.
  • Sommerskoler: Kortere opphold, typisk noen uker om sommeren, hvor disse barna undervises i f.eks. realfag.
  • Særskilte klasser: Evnerike barn samles i klasser i et eller flere fag, ellers er de en del av den normale folkeskole.
  • Spesialskoler: Målgruppen for disse skolene er ene og alene evnerike barn.
  • Kompetanseutvikling: Lærere får styrket sin faglige kompetansen innenfor for f.eks. matematikk eller naturfag. Foreldrene får lære mer om hvordan de kan støtte evnerike barn med atferdsvansker.

Og konklusjonen?

Programleder og docent i KORA, Jill Mehlbye forklarer at deres analyser viser at deltidstiltak ser ut til å virke best:

Børnene går i en normal klasse, men tages ud og får særlig undervisning alene for højt begavede elever bare nogle timer eller dage om ugen. De kan også ske på en sommerskole nogle uger i sommerferien. På den måde bliver børnene udfordret og styrket rent fagligt. De bliver ofte gladere for at gå i skole, og forældrene oplever, at deres barn ikke længere udviser problemer i den almindelige undervisning.

Og videre skriver KORA at deres gjennomgang av forskningen viser at:

..separat undervisning med andre højt begavede elever fx én dag om ugen kan styrke børnenes faglige udvikling, samtidig med at de bevarer deres sociale relationer og deres selvværd.

Specialklasser og specialskoler kan også styrke elevernes faglige udvikling, men det kan udfordre dem socialt og følelsesmæssigt og svække deres selvtillid, at de bliver fjernet fra deres klassekammerater og ikke længere er de bedst begavede i klassen.

– I den danske folkeskole udskiller vi nødigt elever fra den almindelige klasseundervisning for at give dem særundervisning. Både af den grund og af hensyn til de højt begavede elever er der behov for, at vi udvikler undervisningsmodeller, hvor alle elever bliver integreret og udfordret i den almindelige skoleklasse, så vi lever op til målet om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan – også de højt begavede, siger Jill Mehlbye.

Inkludering

Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og Bevillingsadministration, uttaler at hun «finder det positivt, at rapporten peger på, at det er muligt at møde de højt begavede børns behov inden for rammerne af den almindelige skole». Hun peker også på at man i Danmark (som i Norge, sier jeg!) mangler kunnskap om de særlige sosiale og faglige utfordringer denne elevgruppen har.

KORAs rapport viser, at det er muligt gennem særlige indsatser som fx intensive forløb at inkludere de højtbegavede børn og at møde deres behov inden for rammerne af den almindelige skole, så de både udnytter deres faglige potentiale og trives. Det finder vi meget positivt, siger Henriette Christiansen.

Og KORAs Jill Mehlbye sier (og jeg klapper: «hør, hør!!») at det er:

…behov for en samlet, national strategi på området samt mere forskningsbaseret viden om, hvad der virker og ikke virker over for de højt begavede elever i den danske folkeskole.

Rapporten kan du finne på denne nettsiden: Højt begavede børn bliver ofte overset i folkeskolen.

Se også denne artikkelen som omtaler rapporten: Et par timers turbolæring om ugen er nok for skolens kvikkeste elever – Nationalt | www.b.dk.

  • Image courtesy of Stuart Miles / FreeDigitalPhotos.net

 

About Krumelure (Kari K)

Norwegian Teacher & Gifted Advocate, blog at Krumelurebloggen.no about giftedness in Norway. Lektor/kontaktlærer. Holder kurs om elever med stort læringspotensial (#evnerike) og hvordan gi tilpasset opplæring. Styringsgruppen Nordisk Talentnettverk. ECHA-Correspondent to Norway, Delegate of World Council for Gifted and Talented Children. Twitter: @Kariekol E-mail: Krumelure5@gmail.com

Posted on 27/10/2015, in EvnerikeBarn, Nyheter, Skole and tagged , , , , , . Bookmark the permalink. 1 kommentar.

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s

%d bloggers like this: